Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Vi ser jer forældre som vigtige samarbejdspartnere omkring jeres barns trivsel, udvikling og hverdag i Kagsmosen. Et godt forældresamarbejde bygger på åbenhed, tillid og en fælles nysgerrighed på, hvad der er bedst for barnet.

Derfor forsøger vi så ofte som muligt at tale med jer om jeres barns hverdag, i afleverings og afhentnings situationer, selvom tiden ofte er knap.

Vi opfordrer altid jer forældre til at henvende sig, hvis der er noget, I er bekymrede for, undrer jer over eller har lyst til at drøfte med os. Det er bedre at tage en snak én gang for meget end én gang for lidt. Også de små spørgsmål eller bekymringer kan være vigtige at få talt om, og en tidlig dialog kan ofte være med til at skabe større tryghed for både jeres barn og jer.

I kan altid skrive til os på Aula, eller bede om en samtale, hvis I har behov for at drøfte noget mere uddybende. Vi ønsker et samarbejde, hvor det er naturligt at stille spørgsmål, dele bekymringer og sammen finde gode løsninger omkring jeres barn.